FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvor kan jeg få flere råd om at blive donor?

Vi er altid klar til at hjælpe. Er du i tvivl, så tøv ikke med at skrive, ringe eller booke et møde med os.

Hvordan vælger jeg, om jeg vil afsløre min identitet som donor?

Om du vil afsløre din identitet for fremtidige børn der undfanges af din sæd, er en af ​​de største beslutninger, du skal tage i processen med at blive donor. 

Hvis du vælger at blive ID release donor, betyder det, at alle fremtidige børn, der måtte blive undfanget af dine donationer, vil kunne få dit navn og adresse, når de bliver myndige. Det betyder, at de kan lære mere om deres biologiske oprindelse og donorer kan tage etiske hensyn til donorbørn. 

Hvis du vælger at blive non-ID release donor, vil ingen oplysninger om dig blive delt med eventuelle fremtidige børn, som kan blive undfanget ved hjælp af dine donationer. 

Begge donortyper har sine fordele og ulemper. Hvis du ikke har truffet din beslutning endnu, anbefaler vi, at du læser mere under siden ”Lær mere”.

Hvad er kravene for at blive sæddonor?

Kravene for at blive sæddonor varierer fra sædbank til sædbank. Vi stræber efter at have de bedste donorer på markedet, hvilket gør vores screeningsproces omfattende. 

Her hos Donor-Network har vi følgende krav: 

  • Du skal være mellem 18 og 45 år
  • Du skal bestå vores medicinske, genetiske og personlige screeningsproces
  • Du kan ikke blive sæddonor, hvis du tidligere har været sæddonor i en anden sædbank, og eventuelt sæd er blevet distribueret.
  • Du kan ikke blive sæddonor, hvis du er adopteret eller selv er et donor-undfanget barn, da vi kræver en omfattende forståelse af din families sygehistorie.
Hvad indebærer donorscreeningsprocessen?

Processen begynder med en intuitionsbaseret samtale og en evaluering af din sædkvalitet. Derefter foretager vi en genetisk risikovurdering i tre trin, omfattende lægeundersøgelse, straffeattest, personlighedsevaluering og en vurdering af vores psykolog og fertilitetspersonale. Endelig godkendelse gives af Lægedirektøren. Processen forløber let og enkelt.

Hvilke infektionssygdomme screener I for?

Vi screener for hiv, hepatitis B og C, HTLV 1&2, syfilis, CMV, gonoré og klamydia.

Hvilken slags genetisk test udføres på potentielle donorer?

Vi udfører omfattende genetisk tests, der gør os i stand til at identificere over 4.000 sygdomsfremkaldende gener. Donorer, der bærer visse sygdomme eller har en unormal kromosomanalyse, vil ikke blive godkendt som donor.

Kan homoseksuelle mænd blive sæddonorer?

Ja. Hos Donor-Network er vores krav til vores donorer udelukkende baseret på genetiske og arvelige faktorer, som giver os de bedste forudsætninger for at få sunde børn. Vi vurderer hver donor individuelt og tager højde for risikoadfærd.

Hvor ofte screener du din donor for sygdomme?

Mindst hver tredje måned efter lovkrav. Vi tager screeningsprocessen meget seriøst og tester for en række infektionssygdomme for at mindske risikoen for at overføre sygdomme til patienterne.

Hvor ofte kan jeg donere sæd?

Sæddonorer kan typisk donere cirka hver 48. time eller omkring tre gange om ugen. Denne frekvens kan dog variere baseret på den enkelte persons helbred og sædkvalitet. Nogle højtydende donorer kan muligvis donere hver dag.

Er der en minimumsforpligtelsesperiode for donorer?

Ja. Når donorerne er godkendt, forventer vi, at de forbliver aktive i mindst et år for at sikre en ensartet forsyning af sædstrå til patienterne.

Hvor ofte screener du dine donorer for sygdomme?

Mindst hver tredje måned. Vi tager screeningsprocessen meget alvorligt og tester ofte for en række sygdomme for at sikre, at vores donorer bevarer et optimalt helbred.

Skal jeg betale skat af den kompensation, jeg modtager som sæddonor?

Ja, den kompensation, du modtager som sæddonor, er ikke skattefri, hvilket betyder, at du selv er ansvarlig for at indberette denne indkomst til skattemyndighederne.

Det er vigtigt at bemærke, at vi hos Donor-Network ikke indberetter kompensationen til skattemyndighederne, da vi ikke er forpligtet til det.